Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Morgenholdet

Morgenholdet kan hjælpe elever fra Gungehusskolen, Engstrandskolen og Frydenhøjskolen, som har problemer med at møde i skole om morgenen

Morgenholdet

Hvad kan vi?

Morgenholdet er et forebyggende tilbud til elever på Gungehusskolen, Frydenhøjskolen og Engstrandskolen, som har begyndende problemer og udfordringer med fremmødet i skolen. Morgenholdet kan bidrage med forskellige tiltag som fx:

  • Morgenvækning: For stor del af de indskrevne familier gælder det, at de basale rutiner, der skal til, for at de unge kommer af sted i skole - rettidigt eller i det hele taget - er mangelfulde, inkonsistente eller skrøbelige.
  • Skolefølgeordning: For mange af de indskrevne børn og unge gælder det, at de kan have behov for at blive fulgt i skole i en periode med henblik på at reintegrere dem i deres skoleforløb.
  • Tæt samarbejde med de involverede skoler: Som en del af indsatsen er der et tæt samarbejde med skolerne omkring elevens reintegration i deres skoleforløb
  • Samarbejdet mellem skolen og forældrene: Morgenholdet faciliterer samarbejdet mellem forældre og den aktuelle skole, hvor det er nødvendigt.
  • Forældrerådgivning: En del af de indskrevne elevers forældre er usikre på, hvordan de skal etablere og fastholde de fornødne rutiner og rammer, der understøtter barnets succesfulde skolefremmøde.

Hvor holder vi til, og hvilke faciliteter har vi?

Morgenholdet har kontor i Avedøre, på Hvidovre Ungecenter. Morgenholdet primære arbejde foregår ude på skolerne og hjemme hos eleverne.

Brugere og målgruppe

Målgruppen er familier med børn og unge i alderen 6-16 år, som har et begyndende fravær i forhold til deres skole.

Hvordan får man en plads i vores tilbud?

Morgenholdets tilbud er for elever på Gungehusskolen, Frydenhøjskolen og Engstrandsskolen. Det er de enkelte skolers AKT-lærere, som henviser elever til Morgenholdet.

Ansatte

Morgenholdets ansatte består af to socialpædagoger.

Kontakt

Der kan tages kontakt til daglig leder af Morgenholdet på telefon 2540 5651.